Hvad er linkbuilding?

Hvis du ejer en hjemmeside, og gerne vil kunne findes af dine kunder på Google, er du sikkert allerede bekendt med disciplinen søgemaskineoptimering – og hvis du har undersøgt, hvad der skal til for at erobre topplaceringerne på Google, har du helt sikkert også fået at vide, at der skal linkbuilding til.

Men hvordan gør man, hvor meget skal der til, og hvad kan man selv gøre?

Hvorfor overhovedet arbejde med linkbuilding?

Linkbuilding (eller link building som egentlig hedder på korrekt engelsk) handler om at ”bygge links” til indholdet på din hjemmeside.

Det skal du, fordi Google (og for den sags skyld andre søgemaskiner) bruger links til din hjemmeside som ”vejviser” til dit indhold. De links, der henviser til indholdet på dine forskellige sider, er altså med til at fortælle Google, hvad siden handler om.

Intern og ekstern linkbuilding

Når man taler linkbuilding, skelner man imellem intern og ekstern linkbuilding.

Intern linkbuilding handler om de links, du selv laver på din hjemmeside på kryds og tværs af dine egne sider. Når jeg for eksempel i indledningen laver et link fra ordet ”søgemaskineoptimering” til en side, der handler om, hvilke SEO-pakker, man kan købe her i butikken, så fortæller jeg Google, at den side, jeg linker til, er den side, der efter min opfattelse er den vigtigste side om søgemaskineoptimering.

Man kan komme langt med god og konsekvent intern linkbuilding, men vil man til tops i Google, er det nødvendigt også at arbejde med ekstern linkbuilding.

Ekstern linkbuilding handler om at skaffe links fra andres hjemmesider til din egen hjemmeside. Links, der peger på din hjemmeside udefra, opfatter Google nemlig ikke alene som et fingerpeg om, hvad siden handler om, men også som anbefalinger af indholdet på din hjemmeside.

Hvordan arbejder man med ekstern linkbuilding?

Der findes flere forskellige måder at gribe opgaven an på, hvis du selv vil arbejde med ekstern linkbuilding:

  1. Du kan producere indhold til din hjemmeside, der er så godt, at andre automatisk får lyst til at linke til det
  2. Du kan lave fantastisk indhold, og bruge det meste af din fritid på at kontakte andre hjemmesideejere, for at høre om de har lyst til at linke til det
  3. Eller du kan oprette profiler på diverse fora og skrive blogindlæg, hvorfra du så linker til relevant indhold på din egen hjemmeside

Alt sammen gode, fornuftige strategier. Men de kræver tid, hårdt arbejde og en vis portion held.

Derfor er det helt almindeligt, at virksomheder køber ekstern linkbuilding, for eksempel hos et SEO- eller webbureau.

Det foregår sådan, at du betaler nogen for at skrive blogindlæg og artikler om emner, der passer til de søgeord, du gerne vil findes på, og herfra linke til din hjemmeside. Som regel offentliggøres artiklerne på blogs, som bureauet enten selv ejer eller køber sig adgang til.

Typisk tilbyder bureauet publicering fra et varieret udvalg af blogs og hjemmesider, der handler om emner, der passer til mange forskellige brancher.

Hvad koster det? – og hvor stor er forskellen på ”dyre” og ”billige” links?

Hvis du får et bureau til at hjælpe dig med linkbuilding, vil det ofte være i form af en abonnementsaftale, hvor du får leveret et bestemt antal links hver måned til en fast aftalt pris.

Det giver god mening, fordi linkbuilding er et fortløbende arbejde, hvor mængden af varierede links over tid giver det bedste resultat. Det må så at sige hverken gå for hurtigt eller for langsomt.

De fleste bureauer kan levere fornuftige links i prisklassen 300-900 kr. pr. styk, inklusive tekstforfatning, afhængig af mængden, kvaliteten og hvordan aftalen i øvrigt er skruet sammen.

Ofte giver det ikke mening for slutkunden kun at købe linkbuilding – og så håbe på, at alt andet er godt.

Derfor er købes linkbuilding ofte som en del af en større SEO-pakke, hvor der ofte medfølger:

  • Adgang til placeringsdata, så kunden (og bureauet) kan holde øje med effekten af arbejdet
  • Overvågning af hjemmesidens tekniske tilstand, som har stor betydning for, hvordan den klarer sig på Google
  • Løbende rådgivning om strategien

Hvad skal jeg holde øje med, når jeg køber linkbuilding?

Det findes, som i alle andre brancher, både gode og mindre gode leverandører af linkbuilding. Kommer man til at vælge én, der er mindre god, har man i bedste fald tabt sine penge. I værste fald har man fået så dårlige links, at de af Google opfattes som spam og manipulation – og de kan koste tabte placeringer på værdifulde søgeord.

Derfor handler det om at se sig godt om at se sig godt for og stille de rigtige spørgsmål:

  • Hold øje med lidt for gode tilbud – der er trods alt grænser for, hvor billigt, det kan gøres, hvis det skal gøres ordentligt
  • Sørg for, at dine links ikke bliver slettet (eller videresolgt til dine konkurrenter!), det øjeblik du ikke er kunde længere. De fleste ordentlige SEO-bureauer vil som regel kunne give dig en garanti for, at links som minimum er online to år efter publicering
  • Spørg, hvad der ellers følger med – hvis du får at vide, at linkbuilding er det eneste, der betyder noget for, om du får gode placeringer på Google, så har du fået fat i det forkerte bureau
  • Vær sikker på, at de artikler, der bygges links fra, er skrevet på dansk (hvis din hjemmeside altså er på dansk)
  • Hold øje med bindingsperioden på den aftale, du indgår – sørg for, at du kan slippe ud af aftalen hurtigt, hvis det viser sig, at du har valgt den forkerte samarbejdspartner

Hvor længe skal man blive ved med at bygge links?

Det korte svar er: altid! Hvis du stopper med linkbuilding, sker der i bedste fald ingenting. Men hvis du har konkurrenter, der forsøger at komme foran dig på Google, vil du med tiden miste dine placeringer.

Det betyder ikke, at du ikke i perioder kan skrue op og ned for din linkbuilding – men der er klart en risiko ved helt at holde op i længere tid.

Når du har været i gang et stykke tid, kan du til gengæld glæde dig over, at din investering i linkbuilding bliver bedre og bedre med tiden. Du opnår nemlig det, man kalder en stærk linkprofil, når har du har mange og variede links, og det er noget, der tæller i Googles regnestykke.

Er linkbuilding i sig selv nok?

Linkbuilding er én af de væsentligste enkeltstående faktorer i søgemaskineoptimering, men det kan ikke stå alene.

Hvor godt hjemmesiden er optimeret, i form af for eksempel hastighed og interne links, er også en vigtig faktor, når Google skal rangere din hjemmeside.

Og ikke mindst indholdet (i form af tekster) på din hjemmeside er afgørende for, om Google overhovedet kan finde ud af, hvad dine sider handler om.

Så altså: Hvis du har en veloptimeret hjemmeside med gode interne links og fremragende indhold, så vil linkbuilding ofte være den sidste afgørende faktor, der for alvor kan løfte dine sider til tops i Google.